
Forud for en ferie beslutter Alexis sig for at besøge Kreta, sin mors fødeø. Hun ønsker inderligt at få indblik i sin mors fortid, men Sofia har altid været yderst hemmelighedsfuld omkring sin opvækst. Alexis ved kun, at hun forlod øen som 18-årig og siden flyttede til London. Før rejsen skriver Sofia imidlertid et brev, som hun beder Alexis tage med til en gammel veninde, og derigennem, lover Sofia, vil hun få svar på sine spørgsmål.
Da Alexis ankommer til Plaka, opdager hun til sin overraskelse, at landsbyen kun ligger et stenkast fra den lille, forladte ø Spinalonga, der tidligere var Kretas spedalskhedskoloni. Da hun herefter finder sin mors veninde og afleverer brevet, hører hun omsider den historie, hendes mor har vogtet over hele sit liv: fortællingen om hendes oldemor Eleni og hendes familie, hvis liv blev hjemsøgt af tragedier, krig og fortærende lidenskab, men det til trods bærer vidnesbyrd om ukueligt livsmod og kærlighed. Alexis erfarer, hvordan hun selv er forbundet med den lille ø tæt på kysten, og hun indser, at fortiden stadig har magt til at kaster skygger over hendes egen families liv.
Øen har solgt over 1.4 mio. eksemplarer alene i UK og er oversat til flere end 20 sprog· Bogen har ligget på bestsellerlisterne længe, og forfatteren har modtaget en lang række litterære priser. Sygdommen spedalskhed, spiller en betydende rolle i britiske Victoria Hislops debutroman om fire generationer af kvinder.